Tango og oplevelser
OM TANGOENS BANDONEON


Da Adolphe Sax opfandt saxofonen i ca 1840, anede han ikke at den skulle finde bred anvendelse i den Ny Verdens musik. Bandoneonen, opfundet af Heinrich Band i 1854, har en lignende historie at fortælle; som en variant af koncertinen, var den beregnet til akkompagnement af salmerne, i kirker uden orgel.
Omkring 1890 fandt den vej fra Tyskland til bordellerne i Buenos Aires. Efter århundredeskiftet var bl.a. Juan Maglio og Vicente Greco fremragende bandoneonspillere og flittige tango komponister.

Snart opstod der i
Argentina et væld af små tango ensembler, typisk bestående af bandoneonen, violin og piano. Dette var så mønsteret for den argentinske orquesta tipica criolla, som den dag idag består af bandoneon, strygere og piano.
På sin vis er også Astor Piazzolla's "
tango nuevo " kompositioner for orkester en videreførelse af denne koncept (hans Koncert for Bandoneon er således skrevet for bandoneon. strygere, piano, harpe og slagtøj).

Til forskel for akkordeon, som har tangenterne til højre og knapper (til bass-toner og akkorder) til venstre,
har bandoneonen 33 knapper til venstre og 38 knapper til højre, og hver knap udløser to toner (alt efter om blæsebælgen komprimerer eller ekspanderer).

Oversat til dansk af  Peter Armstrong-See