Trine Jensen – ejer af Jellerødgaard fra 1886 til 1938.

 

En beretning om den gamle

Jellerødgaard

Udarbejdet af Anni Kronik og Jette Ankerstjerne i 2000, rev. 2012

 

side 1 

Udsigt fra vognporten på Jellerødgaard ca. år 1900

 

Kære Jellerødder!

Jeg fik lyst til at finde ud af, hvordan der har været her før Jellerød Have blev bygget i 1962-1964, så forleden dag var jeg på Karlebo Lokalhistoriske Arkiv og her fandt jeg en lille bog om JELLERØDGAARD plus gamle fotos og et matrikelkort.

Bogen hedder ”Jellerød og Omegns Grundejerforening 1949 – 1979”. Bogen fortæller mange sjove og interessante ting om vores egn.

Desuden har jeg lånt bogen: “Kystbanen og dens omgivelser”, der blev skrevet i anledning af Kystbanens 100 års jubilæum 2. august 1997.

                                         side 2

JELLERØDGAARD set fra luften fra perioden 1900-1930 

Op til 1930 lå området omtrent som det har ligget i århundreder. JELLERØD nævnes  første gang  i 1370.

 Navnet JELLERØD var oprindelig Hyællerwth. Dette ord er udledt af mandsnavnet Hialli + rydning.

Det kunne betyde, at en mand ved navn HIALLI i sin bedste alder har stået her og ryddet skoven for at gøre plads til sit sted i 1370, mens Kong Valdemar Atterdag (1340 - 1375) regerede landet og byggede Gurre Slot.

Ordet HYÆLLERWTH er på ældre middelalderdansk og har formentlig sin ældste rod i oldnordisk, som de islandske sagaer blev skrevet på i 1200 tallet. Senere blev Hyællerwth til Illerød/Ellerød. Hillerød hed i 1275 Hildiroth (mandsnavnet Hildi + rydning) mens Birkerød er Birkeskov + rydning.

I modsætning til omegnens landsbyer som Birkerød, Blovstrød og  Auderød  havde Jellerød kun denne ene gård, JELLERØDGAARDEN.

 

Ejeres navne  kendes helt tilbage fra 1744 til 1959. Det er gode danske navne som Bodel Andersen 1744 – 1798, Kirsten Bodelsdatter af Jellerød 1798 -1844, gift med Ole Sørensen af Brønsholm, dernæst følger Jørgen Olsen og Kirsten Christiansdatter af Fredstofte, Sofus Jørgensen af Jellerød og Trine Jensen af Kirkelte. Til sidst Kirsten og Hans Danielsen.

 

Under svenskekrigene  boede svenske soldater  på gården i året 1659 - 1660. Danmark tabte Skåne i 1658 ved Roskildefreden.

 

Jellerødgaard hørte under HIRSCHHOLM SLOTS domæne og dragoner var indkvarteret i omegnen. HIRSCHHOLM stod færdig i 1744, bygget af arkitekt Lauritz de Thurah til Christian VI og Sofie Magdalene.

Jellerødgaard var på 120 tdr. land - en rimelig stor gård.

 

                                                            side 3

Broen over Jernbanen, der fører til Kokkedal Slot og som udskiftes i 2012

 

I 1897 byggede man jernbanen fra København til Helsingør. Jernbanen kom til at løbe tværs gennem Jellerødgaards jorde. Holdeplads ved Kokkedal var der ikke tale om i 1897.

 

For Sofus Jørgensen blev det svært at føre landbruget videre, fordi jernbanen gennemskar Jellerødgaards jorde, så hans marker lå både øst og vest for jernbanen.  Gårdens jorde dækkede det nuværende Gl. Kokkedal, Lågegyde, Ullerød og selvfølgelig JELLERØD HAVE. 

 

I 1802 afhændede Jellerødgaard 16 td.land til sønnen, som opførte Lille Jellerødgaard, som er det nuværende ULLERØDGAARD.

 

Der kom efterhånden bebyggelse i omegnen af Kokkedal station, som oprindelig blot var et trinbræt oprettet af hensyn til KOKKEDAL SLOT´s ejer. Han fik også bygget broen i flugt med RØNNEBÆR-ALLEEN op til slottet.

 

1906 stillede Sofus Jørgensen af Jellerødgaard og konferensråd Heide af Kokkedal Slot vederlagsfrit jord til rådighed til et kontor for billetsalg ved jernbanen. 1916 fik KOKKEDAL status som station. I 1944 byggede man den nuværende stationsbygning med postkontor. Der var liv på stationen.

Fiskerkonen fra Sletten kom cyklende hver dag hertil og sad udenfor stationen og solgte sine fisk og overfor fik Købmand Ebbe sin forretning. Han solgte sild i tønde og hvad han ikke havde i sin butik, kunne han skaffe og så kunne varerne bringes ud.

Den bygning eksisterer endnu.

Under bænkene i ventesalen var der plads til de rejsendes fodtøj. Her stillede folk sine træsko, mens de fine sko kom på under rejsen til København.

 

                                                              side 4

 

Das Gräfliche Berckentins Land - Haus Coquedahl –  Det oprindelige Kokkedal slot med Sophienberg ved Strandvejen

 

KOKKEDAL SLOT opførtes første gang i 1746. Jorden blev udskilt fra Hirschholm af Sofie Magdalene til Lensgreve C. A. Berckentin. Konsul Block ejer af Kokkedal 1864 – 1902 besluttede at bygge slottet om til dets nuværende udseende. Resultatet fik præg af hollandsk renæssance.

 

På kobberstikket er Kokkedal slot måske set fra nord, hvor der har været en allé ned over den nuværende golfbane. Tegneren kan have taget sig frie hænder. Under træerne til højre for slottet ses de oprindelige avlsbygninger, der stadig eksisterer.

 

Dronning Sofie Magdalene på HIRSCHHOLM havde i 1744 formået Arkitekt Nik. Eigtved til  at bygge SOFIENBERG nede  ved ØRESUND. På Sofienberg boede senere komponisten Lange-Müller, han var blevet gift med en af Konsul Blocks unge døtre på Kokkedal. Hun fik undervisning af den unge musiker.  Her skrev han melodien til vores

Sct.Hans-sang: “Vi elsker vort land.”

  

Folk på Jellerødgaarden er i gang med bjærgning af halm

 

 

På Jellerødgaarden havde der været liv og glade dage. Mange fastelavnsfester for egnens børn blev afholdt i ladeporten og sognerådsmøder i gårdens stuer.

NU begyndte udstykningerne at tage fart. Det var i første omgang for Gl. Kokkedal og Lågegyde og så var turen kommet til selve gården. 1959 tilbød fru Danielsen fra Jellerød-gaard, at kommunen kunne købe gården + 33 tdr. land for 133.000 kr. Kommunen afslog og det hele blev solgt til entreprenørerne Christensen og Brofald for 133.000 kr. Det er de personer, der er nævnt i vores vedtægter for bebyggelsen.

 

Entreprenørerne solgte snart efter 8 ud af de 33 tdr. land til arkitekt Fehmerling for omkring 500.000.

Så i 1962 til 1964 opførtes JELLERØD HAVE lige på den jord, hvor JELLERØDGAARD  har ligget i århundreder. Se matrikelkortet, der er indsat bagest i dette skrift.

 

Gården var placeret, der hvor Jellerød Have husene nr. 31 - 50 er beliggende. Jellerød Have blev bygget som en tæt-lav-bebyggelse - små rækkehuse med små haver, men til gengæld med et herligt fællesareal. Og vi var dengang i tredserne naboer til det skønneste landbrugsland med køer græssende fra Ullerødgård og en hejrekoloni lige nord  for os.

 Sognekontoret lå ovre i Auderød, ingen skole eller børnehaver i Kokkedal, jo vi var rigtig kommet på landet!

 

                                     side 6

 

 

Uddrag af bogen DANSKE GÅRDE 1907:

Jellerødgaard i Karlebo S., Lynge‑Kronborg H., Frederiksborg A. Postforb.: Kokkedal. Nærmeste St.: Rungsted. Dens nuv. Ejer er Hr. Lars Sofus Jørgensen, somovertog den 1885 efter Moderen. Hr. L. S. Jørgensen er født paa Ejendommen 1859 og gift med T. Jensen, født i Kirkelse 1864. Gaarden har tilhørt Slægten i mange Aar.

Matr.‑Nr. 1 a m. fl. af Jellerød. Hartk. : 8 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdkr. 1¼  Alb. Der svares i Kirketiende c. 130 Kr. og i Præstetiende 7 Tdr. Korn. Ejendomsskylden er 52,000 Kr., Brandassurance for Hovedbygning og Avlsbygninger 26,000 Kr., for Besætning 9000 Kr., Inventar 2700 Kr. og Avl 7400 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat Kr. 57,20. I Jordebogsafgift svares c. 35 Kr. og i andre Afgifter 3 Tdr. 7 Skpr. Korn. Sidste Aars Kommuneskat Kr. 154,72. I Rekognition ved Ejerskifte svares 24 Kr. Bygningerne er forsikrede i »Den alm. Brandf. f. Landb.«; Besætn., Inv. og Avl i »Frederiksborg Amts Brandf.«. Det samlede Areal udgør 109 Tdr. Ld., deraf Ager 90, Eng 10, Mose 1, Skov 7, Have og Gaardsplads 1 Td. Ld. Gaarden drives af Ejeren.

Agermarken drives i en 7 Marksdrift med: 1. Halvbrak, 2. ½ Havre ½Rug, 3. Byg, 4. Rodfrugter og Blandsæd, 5. Havre, 6. og 7. Kløver og Græs. 46 Tdr. Ld. V. for Banelinien er indhegnet og henligger som permanent Græsgang. Besætn. bestaar f. T. af 16 Køer, 7 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr, 4 Heste samt 2 Plage og Føl. Kvægbesætn. vedligeholdes ved eget Tillæg. Mælken behandles paa Gaarden. Det norm. Folkehold er 2 Karle, 1 Daglejer og 1 Dreng.

 

Jel1erødgaard Hovedbygning ligger mod N. Avlsbygningerne er gode, men ældre.     Gaarden ligger tæt ved Kokkedal Holdeplads.       

Foran Hovedbygningen findes en smuk, ældre Have.

 

J. C. B.  la Cour, Danske Gaarde IV.

 

                                         side 7

Til sidst historien om vores kilde:

 

Ifølge bogen: ”Jellerød og Omegns Grundejerforening 1949 – 1979” fortælles om den flere tusindårige kilde i brinken mod syd, der bl.a. i årevis havde passeret gennem Jellerødgaards mejeri og mælkebassiner.

 

Dengang i slutningen af 1950´erne forsøgte man at bevare Jellerødgaardens stuehus til sognegård, hvad den jo gennem mange år havde virket som - men nej - Jellerødgaarden blev afhændet og brændt ned ved en stor brandøvelse. Mure og materialer fyldtes i kildens grund trods besvær med yderligere udgravning i kildebækkenet.

 

Ved udgravningen kom for resten en prægtig ”STENKILE” fra YNGRE STENALDER (4200 - 1800 før vor tid) frem for dagens lys - den er bevis på, at her på vore jorde har der boet folk i årtusinder. Stenkilen er antagelig nedlagt som takoffer til det livgivende vand.

 

I forbindelse med fældningen af de delvis syge vejtræer og plantningen af nye bærmispel-buske i alle vejtræs bedene på vejene i Jellerød Have sommeren 2011 fik kilden en ny betydning og mening for beboerne i Jellerød Have. Efter plantningen af buskene i begyndelsen af maj, strålede solen fra morgen til aften i en hel måned og planterne tørstede. Derfor blev brønden ved kilden udgravet og forsynet med en pumpe og flere gange om ugen hentede frivillige fra Jellerød Have vand til de nyplantede buske ved den gamle kilde. På den måde kom kilden til ære og værdighed igen.  

Kærlig hilsen Anni Kronik, Jellerød Have den 6. august 2012